Stepbænk – Et effektivt træningsredskab

Der er mange gode grunde til, at du skal købe dig en stepbænk til hjemmet. Først og fremmest er det et af de nemmeste træningsredskaber at have med at gøre. Alle kan finde ud af at steppe, og så handler det derfra ellers bare om at variere træningsøvelserne.

Det er en perfekt måde at forbrænde kalorier på, når du bare er derhjemme. Derudover tager det jo ingen tid at komme i gang med træningen. Du skal bare lige have snøret skoene, og så er du ellers klar til at gå i gang med at steppe.


Søger du tilbud på stepbænke?

Så tag et kig hos disse forhandlere (som vi anbefaler):

FITNESSSHOPPEN.DK

BODYMAN.DK

BILLIGSPORT24.DK


Stepbænkene vinder indpas i de danske hjem

Vi danskere har i mange år været vilde med at træne i hjemmet. Det kan du jo bare se på de mange træningsmaskiner, dvd’er og andet træningsudstyr, som igennem tiden er blevet langet over disken til forventningsfulde danskere, der vil hjem og give den en skalle på maskinen.

En af de simple træningsredskaber, der har vundet stort indpas i de danske hjem igennem tiden er stepbænken. I og med den er så nem at have med at gøre, og ikke kræver nogen former for strømtilslutning før den fungerer, er det et af de mere oplagte valg, når du gerne vil forbrænde kalorier derhjemme.


 

Vi anbefaler disse stepbænke

Billig stepbænk grå/sort

billig stepbænk i sort og grå

Nordic Strength

nordic strength stepbænk

Reebok stepbænk

reebok stepbænk

Billig stepbænk

stepbænk billig model


Stepbænke øger forbrændingen

Det er meget mere givende for dig og din krop at hoppe et kvarters tid eller en halv time på stepbænken end det eksempelvis er at gå en tur i en time. Du er meget mere aktiv på en stepbænk, og så er det nemt og hurtigt både før og efter træningen, da du bare lige skal skubbe bænken til side, og så er det bare videre med dagens skema.

Så hvis du går efter at få forbrændt en masse kalorier, og du også godt kunne tænke dig at have muligheden for det derhjemme, så er det en rigtig god ide at få en stepbænk ind i privaten.

Anbefaling: Find de rette stepsko

Når du skal i gang med at steppe derhjemme, så kan det være en god ide at finde et par gode stepsko. Det er dog ikke nødvendigt at gå ud og købe et par helt rigtige stepsko for at komme i gang med at steppe derhjemme.

Men det kan dog være en god ide, hvis du ikke ejer et par kondisko eller hvis du bare gerne vil have de mest optimale omstændigheder for dine fødder. Et par almindelige kondisko eller løbesko kan godt fungere, men det mest optimale er et par rigtige stepsko.

En billig stepbænk kan være fin

En stepbænk behøver nødvendigvis ikke at koste det hvide ud af øjnene for at være god. Der er dog nogle modeller, som eksempelvis Reebok Step Tone modellen, der er lidt mere moderne end nogle af de andre, og har en lidt anden funktion – blandt andet i form af balancepuderne under brættet. Men selve stepfunktionen kan jo lade sig gøre med stort set alle modellerne på markedet.

Du kan sagtens komme i form med en billig stepbænk, som du kan gøre det med en dyr en af slagsen. På samme måde som du også kan komme i form med en billig racercykel kontra en dyr racercykel. Men de dyrere modeller har det bare med at være en tand lækrere og måske indeholde en ekstra funktion eller to, som du ikke får i mange andre modeller.

Der findes forskellige størrelser

Der findes stepbænke i mange forskellige størrelser, og alt afhængig hvor stor en variation du vil have i din træning, skal du vælge den model, der passer til dig.

Vil du eksempelvis gerne have flere forskellige højder på din stepbænk, så kan det være en god ide at vælge en Reebok Studio Step bænk, som har hele tre forskellige højdeindstillinger. På den måde er du ikke nødt til kun at nøjes med en enkelt højde, hvilket kan være rart at kunne variere imellem.

De større modeller fylder så også lidt mere i huset, men i forhold til hvor mange flere muligheder sådan en giver, så er det jo oplagt at vælge en model, der har lidt flere højdejusteringer.

Vælger du bare en helt almindelig stepbænk, så kan det være, du bliver træt af at benytte den samme højde hele tiden. Derfor er det måske oplagt at vælge en justerbar stepbænk, så du selv kan bestemme, om det i dag skal være lidt, mellem eller meget højt.

En stepbænk er nem at gemme af vejen

En af de mange fordele ved at træne med en stepbænk derhjemme er, at den er nem at gemme af vejen, når du ikke træner på den. Det kan være ideelt, hvis du ofte får gæster på besøg, og ikke vil have dit træningsudstyr til at ligge og rode.

Den passer lige til at kunne blive sat ind i et skab eller ind i hjørnet af rummet. Dermed er den langt nemmere at træne med i hjemmet, end et løbebånd, en crosstrainer eller en romaskine, der alle fylder væsentligt mere i et rum.

3 stepbænk træningsøvelser

Når du har fået købt dig en ny stepbænk, så kan det være, du bare gerne vil så hurtigt i gang med at træne på den som overhovedet muligt. Er det tilfældet, får du her tre nemme stepbænk træningsøvelser, som du kan gå i gang med lige så snart du har fået din bænk.

Almindelige op og ned skridt

Den først træningsøvelse, som du kan lave på din bænk, er ganske almindelige op og ned skridt. Du starter med at sætte højre ben op, derefter venstre ben op. Når begge ben er oppe, træder du ned med det ben, du satte først op – altså højre, og derefter venstre.

Bagefter kan du så gentage øvelsen med venstre ben først. Varier gerne tempoet, og benyt dig eventuelt af muligheden for interval træning, hvor det gerne skal gå så hurtigt som muligt.

Det kræver gerne, at du holder tungen lige i munden, når du skal have styr på dine ben. Men efter et par gentagelser burde øvelsen sidde fast.

Hoppe med samlede ben

Den næste øvelser, som du kan gå i gang med at bruge i din træning, er at hoppe op og ned af stepbænken med samlede ben.

Her er det muligt at øge sværhedsgraden ved at hæve stepbænken en smule, hvis du har købt en bænk med hævefunktion. Jo lavere stepbænken er sat til at være, jo nemmere er det også at komme op på den.

Og er det for nemt for dig, kan det være en god ide at hæve den. Hvis du ikke har købt en stepbænk, der har den funktion, så kan det være en god ide at lege med tempoet, da det vil blive hårdere og hårdere, jo hurtigere du gør det.

En nem og simpel øvelse, der giver rigtig meget.

Side step

Den sidste øvelse, som også er rigtig god for både konditionen, koordinationen og kalorieforbrændingen er side step.

Her står du med siden til din stepbænk. Træd så op med det ben, der er tættest på bænken, efterfulgt af det andet ben. Træd så ned på den anden side af bænken med det ben, som du satte først op, efterfulgt af det andet ben.

Når du er nede på den anden side af bænken, gentager du øvelsen. Start igen med det ben, der er tættest på stepbænken.

I starten kan det tage lidt tid at få fart på, da man lige skal være sikker på sin balance. Men når det spiller, så er det en rigtig god øvelse.

Flere træningsøvelser

Hvis du gerne vil have flere træningsøvelser til din stepbænk, så kan det være en god ide at se de tre nedenstående videoer. I hver eneste video bliver du introduceret for nye måder at bruge stepbænken på, og det kan være rart at have en bunke forskellige øvelser at kunne vælge imellem, når man selv skal i gang med at træne på bænken.

Abilica – Sådan træner du effektivt med en stepbænk

FitnessBlender – Fat Burning Cardio Step Workout

DEL

INGEN KOMMENTARER

SKRIV EN KOMMENTAR