Sådan får du mere overskud i hverdagen

Kommer du ofte træt hjem efter en arbejdsdag, og kan knap finde energi til at lave aftensmad? Så du bestiller takeaway, indtager sofaen og tænder for fjernsynet. Og bliver så siddende resten af aftenen. 

For mange af os er det svært at finde overskud i en travl hverdag. Læs med og få tips til, hvordan du kan fylde hverdagen med ting, der giver overskud.

 

Få nok søvn og spis godt

Ikke for meget og ikke for lidt. Både hvad angår søvn og mad. Det er sikkert hverken nyt eller overraskende for dig, men ikke desto mindre er nok søvn og rigtig mad helt basalt for at have overskud til andre ting i hverdagen.

 

Brug tid i naturen med vinterbadning

Vinterbadning har en beviseligt positiv effekt for humøret og tager ikke meget længere tid, end at gå på tanken efter is. Og så er kulden fra bølgende havvand langt bedre for dig end krystalliseret fløde. Et koldt gys et par gange i ugen sætter skub i systemet og giver et adrenalinkick. Og desuden er tid i naturen helt uvurderligt. 

 

Sætter du kursen mod din nærmeste vandkant, kan du være sikker på at vende hjem med fornyet energi.

Find badekåber til vinterbadning her.

Find badehåndklæder til vinterbadning her.

Gør pligterne til en leg

Der skal gøres rent, handles, laves mad, hentes børn. Og du skal samtidig være en god kæreste, forælder og ven. Hverdagen er fyldt pligter, men de kan nemt ændres til sjove indspark. 

 

Prøv for eksempel at gøre madlavningen til en leg. Find en ny opskrift, noget du ikke har lavet før, og læs den kun en enkelt gang. Brug så dine sanser og intuition undervejs og glem, hvad der er ’rigtigt’ og ’forkert’. Bryd reglerne og gør, hvad du har lyst til. Måske der opstår en ny hofret, som du med glæde kan servere for venner og familie fremover.

 

Og husk til sidst, at overskud avler overskud. Omgiv dig med mennesker, som giver dig energi, og lad dig ikke presse af forventninger udefra. Ved i stedet at gøre ting, som gør dig glad, kan du få overskuddet tilbage – og måske endda give det videre til andre.

DEL

INGEN KOMMENTARER

SKRIV EN KOMMENTAR