Pas på dine fødder ved fysisk aktivitet

Har du oplevet ømme fødder før, under eller efter træning? Dette er et hyppigt forekommende problem blandt især atleter, som træner meget. Deres fødder begynder at beklage sig, og kan ende med at tage skade med tiden. 

For høj belastning over for lang tid medfører skader. Dette gælder også dine fødder. Hvis de bliver udsat for for høj belastning over længere tid uden optimal restitution, vil de begynde at give efter. 

Manglende viden omkring fodpleje gør, efter mange års træning, at man kan begynde at mærke gener i fødderne. Dette skyldes manglende påpasselighed, når det kommer til forebyggelse, behandling, restitution og især valg af fodtøj. 

Fodtøjet udgør den største synder

Især dagligt fodtøj er med til at gøre forskellen. Det er ikke nødvendigvis det fodtøj, som du bærer under dine træninger. Det er i langt højere grad det fodtøj, som du bærer de fleste af dine vågne timer, nemlig det fodtøj, du bærer til dagligt. 

Der har udviklet sig en tendens i samfundet, som gør, at vi køber fodtøj efter hovedet og ikke efter vores fødder, siger formanden for Landsforeningen for Statsautoriserede Fodterapeuter (LASF) Tina Christensen til Netdoktor.dk

Generelt er vi slemme til at købe sko ud fra deres udseende og ikke deres anvendelighed. Dette gælder ikke så meget træningssko, løbesko, vandresko, mm.. Det gælder mere de sko, som vi har på flest timer i døgnet. Dette skyldes i særdeleshed modebranchen, som definerer, hvilke sko, vi skal bære. Det samme gælder de strømper/sokker, vi bærer til dagligt, som ligeledes kan påvirke vores fødders velvære. 

Manglende opmærksomhed på fodtøj bliver efterhånden betalt tilbage med svie og smerte. Især atleter oplever disse gener før alle andre, da de i forbindelse med deres træning oplever øget belastning. For de fleste vil generne først opstå, når vi bliver gamle. Men for folk, der igennem størstedelen af deres liv har dyrket meget sport, kan generne opstå meget før, måske endda allerede i ungdomsårene. Derfor er det ekstra vigtigt for atleter, at tænke over deres valg af fodtøj. 

Hvilket fodtøj skal jeg bære for at passe på mine fødder? 

Der findes meget forskelligt fodtøj, som kan være medvirkende til at passe på dine fødder. Helt overordnet, skal der være plads i skoen. Ganske enkelt. Der skal være plads til dine tæer, så de ikke bliver klemt sammen på den ene eller den anden måde. 

Vi har tendens til at klemme vores tæer i meget smalle stiletter eller herresko, som bestemt ikke gør noget godt for vores fødder. Det kan faktisk være med til at forværre vores balance, hvis vi presser vores tæer sammen over en længere periode. 

Strømperne er ligeledes en afgørende faktor for dine fødders velvære. Her skal du gå efter kvalitet og materiale, som gør at dine tæer kan ånde. Her findes der et hav af muligheder. Wolford strømper er et eksempel på strømper i høj kvalitet. 

Alternativer til fodpleje

Udover dit fodtøj, er der mange andre alternativer til fodpleje, som både kan være forebyggende i for dine fødders velvære. Fodmassage, fodbad og diverse cremer udgør fremragende alternativer. 

Generelt er der ikke nogen facitliste til, hvordan du skal passe på dine fødder. Det vigtigste, du kan gøre, er mærke efter og bruge hovedet, når du køber dit næste par sko. 

DEL

INGEN KOMMENTARER

SKRIV EN KOMMENTAR