Det er ikke alle mennesker, som finder det lige attraktivt at træne i et fitnesscenter, hvor der er mange mennesker og meget larm. Er du én af dem, der tilmed også har anskaffet sig en masse træningsgrej, kan du få brug for den rette opbevaring. Træningsudstyr kommer hurtigt til at fylde en del, men med nogle få tips og tricks kan du optimere opbevaringen.
Organisér med de rette elementer
Det meste træningsudstyr vejer en del. Ganske enkelt fordi, det skal få os til at blive stærkere. Men det betyder også, at det ikke er hvilke som helst løsninger, du kan bruge, når det kommer til opmagasinering. Inden du begynder at indrette bør du derfor overveje, hvad de enkelte opbevaringsløsninger kan holde til. Er udstyret knap så tungt, vil stabelbare plastkasser muligvis være ideelle, da de let kan arrangeres ovenpå hinanden. Er grejet derimod af en tungere klasse, kan en hårdfør reol eller et stativ være nødvendigt.
Opbevaring af mindre dele
Når det kommer til træningsudstyr af mindre karakter, kan det være en god idé, at anskaffe sig opbevaringskasser. Dels for at holde rummet ryddeligt, så træningsudstyret ikke optager alt for meget plads, men også for at undgå, at sagerne lige pludselig ikke længere er til at finde. Det kan være dine træningselastikker eller dine håndvægte, der kræver en opbevaringskasse med låg. Særligt når det kommer til håndvægte, bør du overveje at tilføje et gummiunderlag i bunden, så de ligger mere stabilt og sikkert.
Opbevaring af større dele
Ligger du inde med bolde, vægtskiver, kettlebells og andet større træningsudstyr, der er relativt pladsslugende, bør du overveje at anskaffe dig et opbevaringsstativ eller en reol. På den måde kan du udnytte pladsen der hjemme i højden. Prioriter sikre og holdbare løsninger, der opbevarer dit udstyr, uden risiko for at det rutsjer rundt, falder ned og slår skrammer i gulvet. Kig dig eventuelt om efter hylder eller strænger, hvorpå dine vægtskriver og kettlebells kan hænge eller dine bolde ligge.