Kombiner gaming og fysisk aktivitet

En velkendt stereotyp omkring gamere er, at det omhandler computerspil, sodavand og slik eller chips – og gerne i store mængder! Der skal sukker indenbords for at holde de lange gaming sessioner kørende. Men det er langt fra virkeligheden…

 

I dag ser vi en stor stigning af gamere på verdensplan, men samtidig er der også rettet mere fokus på sundhed. Og det er både med henblik på kost og fysisk aktivitet.

Gaming er sjovt og samtidig effektiv hjernegymnastik

Alle kan game, og det er aldrig for sent at starte. I gaming er der plads til alle, og det er nemt og hurtigt at komme i gang med sine favorit spil. Du skal blot have fat i en computer samt tilhørende udstyr.

 

Læs mere omkring gaming udstyr her.

Få undervisning i computerspil mens du går i skole

Går vi tilbage til 2010 og årene frem, kunne de færreste nok forestille sig, at man kunne gå i skole og få undervisning i computerspil. Det hørte slet ikke til, og man kunne i stedet blot dyrke det som en hobby uden udsigter til mere, medmindre man var den lille procentdel af talentfulde gamere, som kunne konkurrere imod de bedste i eget land eller internationalt. Ganske få mennesker oplevede succesen ved at kunne danne sig en levevej gennem gaming.

 

I dag er forholdene dog meget anderledes. Det er stadigvæk kun de færreste, som slår igennem, men rammerne omkring talentudvikling er styrket markant. Herhjemme i Danmark er flere og flere efterskoler hoppet med på vognen, hvor man kan vælge “elektronisk sport” og dermed få undervisning i spil som Counter-Strike og League of Legends.

Fysisk aktivitet er ofte et krav

Til undervisningerne er der hyret folk, som selv har spillet på et fornuftigt niveau, men måske ikke har haft samme rammer som nutidens unge – men at de så i stedet har mulighed for at danne sig en levevej med gaming, bare på en lidt alternativ måde.

 

At blive undervist i gaming er dog ikke det eneste. De fleste skoler sætter det også som krav, at du får undervisning i kost og ernæring, samt at du dyrker fysisk aktivitet, da det kan være medvirkende til at booste din performance i computerspil også.

DEL

INGEN KOMMENTARER

SKRIV EN KOMMENTAR