Kom billigt i gang med at cykeltræne

Der er rigtig mange gode grunde til at cykeltræne. Det er sundt for din krop at dyrke motion, du får frisk luft, du kan kombinere det med transport, det er nemt at starte – og så er det gratis at cykle frem for at betale dyre abonnementer i fitnesscentret.

Køb en cykel

Det første, du skal gøre, er selvfølgelig at købe en cykel, hvis ikke du er den heldige ejer i forvejen. Overvej, hvordan du helst vil cykeltræne. Skal det være på vej eller i skov? Er der mange bakker, eller forholdsvist fladt? Sørg for at finde en cykel i den rigtige størrelse, som egner sig til det formål, du har i tankerne. Eller pump den gamle cykel til en start. Har du ikke råd til en ny cykel, kan du altid overveje at tage et lån. Læs mere om den mulighed på Kviklanet.

 

Styr på sikkerheden

Én ting er, at det er nemt og gratis at cykle, men da du bevæger dig i forholdsvis høj fart og ofte i selskab med andre trafikanter, er det vigtigt at overveje sikkerheden. Invester i en god cykelhjelm, der passer i størrelsen. Sørg også for at have lys på cyklen, hvis du kommer til at cykle i de mørke timer.

 

Cykeludstyr

Hvor meget udstyr, du reelt behøver, afhænger dels af præferencer og dels af, hvor meget du vil gå op i din cykeltræning. Vil du blot køre 5 km et par gange om ugen til og fra arbejde, eller vil du gå all in? Forventer du at cykle ofte eller lange strækninger, bør du overveje dit udstyr. Du kan blandt andet købe:

  • Cykeldragt eller cykelbukser og cykelbluse
  • Holder til drikkedunk
  • Cykelhandsker
  • Kliksko
  • Solbriller
  • Holder til smartphone eller GPS
  • Transportabel cykelpumpe
  • Lappeudstyr

Start med cyklen og hjelmen for at gøre det så billigt som muligt og tilkøb derefter udstyret, efterhånden som behovet opstår.

 

Start blidt ud

Det kan godt være, at du bare gerne vil i gang med træne, og at du er typen, der jagter de hurtige resultater, men start blidt ud. Rom blev ikke bygget på én dag, og du risikerer at få skader eller at miste gejsten, hvis du presser dig selv for hårdt fra starten. Tag en uge ad gangen og øg distancen eller intensiteten. 5 km den første uge, 7 km den næste, osv., eller opsæt konkrete mål for din personlige tid.

 

Varieret træning er effektiv træning

Det kan virke smart konsekvent at cykle den samme strækning hver gang og forsøge at cykle den på kortere tid eller konsekvent at cykle samme strækning og lægge en halv kilometer til. Det er også rigtig fint med fokus ét sted til en start, men på længere sigt bør du variere din træning. Du kan variere træningen ved at veksle mellem længere ture i et jævnt tempo og kortere ture med intervaller i tempoet. Intervaltræningerne er de hårde, og dem bør du ikke lægge flere dage i træk. Du kan også vælge at veksle mellem kørsel i forskellige terræner, såfremt din cykel tillader det.

DEL

INGEN KOMMENTARER

SKRIV EN KOMMENTAR