Husk at lytte efter kroppens signaler

Annonce

Der er mange grunde til, at kroppen kan gøre vrøvl, og ofte er danskere lidt for gode til at ignorere kroppens små signaler. Det kan være en skulder, der gør lidt ondt, når den kommer i en yderposition, eller en ryg, der efter en lang dag ved computeren, er lidt for øm. Ofte er det nogle ubehag og smerter, som ignoreres og glemmes, fordi de ikke er voldsomme eller pludselige. Den holdning kan dog have trælse konsekvenser senere.

 

Det er dog en problemstilling, som man kan gøre noget ved med det samme. Det kan man gøre både gennem en bevidst tilgang til kroppens behov, øvelser og professionel hjælp. Det skal dog pointeres, at pludselige eller stærke smerter altid bør undersøges af en professionel.

 

Ignorer ikke smerter eller ubehag

 

Når man tit tilsidesætter eller glemmer ens krops behov, så kan det faktisk resultere i, at ens ubehag eller smerter forværres. Derfor er det utrolig vigtigt for ens fysiske velvære, at man reagerer på ens krops signaler, og gør noget ved smerter eller ubehag.

 

Til at starte med kan man øve sig i at være bevidst omkring de situationer, som ens krop reagerer på. Er det efter mange timer foran computeren, at ens ryg begynder at gøre ondt, eller er det ens skulder, der gør ondt, når man kaster håndbolden afsted? Når man er bevidst om de situationer, som får ens krop til at gøre ondt, så kan man også reagere på disse situationer.

 

Oftest gælder det om at undgå de situationer, der får ens krop til at reagere negativt, og herefter kan man gennem professionel hjælp, øvelser og i visse tilfælde ergonomisk udstyr bygge styrke op, så ens krop kan klare de forskellige belastninger bedre.

 

Husk at bevæge kroppen

 

Når kroppen ikke fungerer optimalt, så kan det ofte skyldes vores vaner i hverdagen. Døjer man fx med ondt i ryggen, kan man med fordel se på, om det skyldes for mange timer i en dårlig stol foran computeren. Stammer ens problemer fra lignende situationer, så kan man med fordel skabe nogle gode vaner i forhold til motion og bevægelse.

 

Det gælder om at skabe gode vaner i forhold til at bevæge sig løbende gennem dagen. Man kan med fordel indstille et æggeur, så man hvert tyvende minut rejser sig og bevæger sig i fem minutter. Det er med til at sørge for, at ens krop ikke belastes af uhensigtsmæssige stillinger i for lang tid ad gangen.

 

Derudover kan man med fordel inkorporere forskellige øvelser, der er med til at styrke den kropsdel, som man har ondt i. Generel motion er den bedste måde at holde sin krop sund og rask på, og derfor er det en rigtig god ide at skabe et motionsprogram, der sørger for at styrke og udstrække både ens ryg, core, led, arme og ben.

 

Søg professionel hjælp ved smerter

 

Har man allerede smerter eller ubehag, så er den bedste løsning at søge professionel hjælp fra fx en fysioterapeut eller kiropraktor. Her kan man for det første få hjælp til smertelindring, så ens hverdag ikke bliver forstyrret af ubehag eller smerter.

 

En fysioterapeut eller kiropraktor kan hjælpe med øvelser, der kan styrke ens krop i det lange løb. Det kan være svært at overskue hvilke øvelser, der er optimale for ens specifikke situation, og netop her kan en professionel være med til at vurdere situationen og sætte en i gang med øvelserne.

 

DEL

INGEN KOMMENTARER

SKRIV EN KOMMENTAR