Hulahopring med vægt

Der findes en del forskellige hulahopringe med vægt. Herunder har vi valgt de mest populære modeller frem, hvor vægten svinger fra 1.5 kg til 2.2 kg. Det er de mest gængse og effektive modeller, der er på markedet.


Hulahopring med vægt 1.5 kg

hulahopring 1,5 kgVægt: 1.5 kg
Butik: FitnessProff.dk

En lækker hulahopring med en vægt på de 1.5 kg. Lige netop denne model er fra mærket Titan, som har lavet utroligt meget træningsudstyr til private, så du kan være sikker på, at kvaliteten er i top.

hulahopring med væg 1,5 kgVægt: 1.5 kg
Butik: Abilicaonline.dk

Den næste hulahopring er også på de 1.5 kg. Denne gang er det dog en model fra Abilicaonline.dk, og den står til 245 kroner, så den er lige under den forrige model. Det er en Heavy Rocker hulahopring med indbyggede massageknopper.

Hulahopring med vægt 1.8 kg

1,8 kg hulahopringVægt: 1.8 kg
Butik: FitnessProff.dk

Skal der være lidt mere vægt på, så er det måske en ide at hoppe ind og kigge nærmere på denne hulahopring. Den vejer 1.8 kg, og den giver altså lige det ekstra modstand, når du svinger rundt.

Hulahopring med vægt 2.2 kg

hulahopring med vægt 2,2 kgVægt: 2.2 kg
Butik: Abilicaonline.dk

Her får du en af de tungeste hulahopringe, der er på markedet. Hele 2.2 kg, hvilket giver dig den perfekte modstand. Er beregnet til øvede hulahoppere, som har styr på teknikken, og som allerede har erfaring med at hulahoppe.


 

Sådan finder du den helt rigtige hulahopring

Hulahopringe er et af de mest ultimative hjemmetræningsredskaber, du overhovedet kan benytte dig af. De er først og fremmest utroligt minimalistiske og nemme at håndtere, hvilket blandt andet vil sige, at de ikke fylder hele gulvet, når de er i brug – eller er svære at gemme væk.

Det er et let træningsredskab, som mange allerede bruger. Det giver hurtige og effektive resultater, som du også vil få et par eksempler på herunder. Derudover koster de heller ikke særlig meget, hvilket jo bare gør det endnu mere attraktivt at træne med en hulahopring.

Der er dog stor forskel på at træne med en hulahopring med vægt og så bare en ganske almindelig hulahopring. Når der er vægt på, giver du dig og selv og dine muskler den forøget modstand, som er med til at effektivisere din træning og give dig hurtigere resultater.

En ganske almindelig hulahopring kan også sagtens bruges til at opnå gode resultater, men nu hvor du alligevel skal til at lægge en masse tid i din hulahoptræning, så kan du jo lige så godt gøre det med øget vægt, så resultaterne kommer hurtigere.

Hvorfor er en hulahopring med vægt så smart?

garmin forerunner 15
Med en pulsmåler om brystet kan du finde ud af, hvor mange kalorier du helt præcist forbrænder ved at bruge en hulahopring med vægt

Hvad er en hulahopring med vægt egentlig så smart, når det kommer til stykket? Giver det virkelig så meget, som mange siger, og kan du opnå at få en slankere talje ved at bruge den?

Kort og godt – ja.

Der er ingen tvivl om, at du skal lægge en masse træning i det, før du får resultater, men hvis du vælger at kaste dig ud i at hulahoppe, så kan du være sikker på, at din talje bliver slankere og slankere med tiden.

Ved at træne med en hulahopring sætter du samtlige af dine mavemuskler og en stor del af dine rygmuskler i gang, hvilket kan forøge din muskulatur i og omkring din mave og talje – og i sidste ende kan det så medføre en langt fladere mave og en flottere talje.

Du kan selvfølgelig også sagtens opbygge mavemuskler ved at lave øvelser som eksempelvis mavebøjninger. Men fordelen ved at bruge en hulahopring til at styrke maven og stramme den op er, at du samtidig forbrænder kalorier. At stå og svinge med en hulahopring i et solidt tempo giver dig en lige så god konditionstræning som en løbetur eller steptræning vil give.

Så alt i alt er en hulahopring med vægt perfekt til at gøre maven fladere, hvilket vi jo alle sammen ønsker, når det kommer til stykket. Det er et af de primære områder, vi gerne vil tabe os på. Derudover styrker det også ryggen, og det giver en solid fedtforbrænding.

Hulahopring efter fødsel

Der er mange kvinder, der vælger at hive fat i hulahopringen efter en fødsel. Og det er også en rigtig god ide, så længe du bare bruger den med måde og lytter til din krop undervejs.

For det er utrolig vigtigt, at dit bækken og dine mavemuskler er klar til at komme i brug igen. Og en tommelfingerregel hedder som oftest 8 uger efter fødslen. Der burde du være klar nok til at kunne gå i gang med hulahopringen.

Dog er det utrolig vigtigt, at du hele tiden lytter til din krop. Har du været igennem en hård fødsel, så er det ikke sikkert, at din krop er klar til at blive brugt på den måde efter kun 8 uger. Så kan det være, du skal vente yderligere. Men det vil du kunne mærke på din egen krop.

Får du ondt i maven og i ryggen af at bruge den, så er det klart, at du stadig ikke helt er kommet dig efter din fødsel, og derfor er det en god ide at udskyde træningen, hvor irriterende det så end kan være.

Mavemusklerne skal på plads, inden du kan gå i gang med at træne dem igen. Og det tager som regel gerne de her 8 uger, før du igen helt er klar til at komme i gang med træningen.

Så mange kalorier kan du forbrænde

Der er ingen tvivl om, at en hulahopring med vægt er genial til at forbrænde kalorier med. Men hvor mange kalorier kan du egentlig forbrænde ved at kaste dig over hulahopringen og give den fuld skrue?

Det er ikke helt nemt at måle kalorieforbrænding ved hulahopringstræning, men som regel ligger kalorieforbrændingen på omkring 100 kalorier pr. 10-15 minutter alt afhængig af dit tempo.

Så hvis du giver den gas, kan du altså forbrænde over 600 kalorier pr. time. Der er dog ingen, der siger, at du skal tage alle 60 minutter i et hug. Du kan sagtens gøre det 6 x 10 minutter i løbet af dagen, hvor det lige passer ind, og stadig nå at forbrænde de mange kalorier.

Der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang med at træne med din hulahopring med det samme. Selv 10 minutter om dagen kan stadig forbrænde 100 kalorier. Gør du det hver dag, er det 3000 kalorier om måneden. Det er jo ikke helt dårligt – især ikke hvis du gerne vil tabe dig nogle overflødige kilo.

Resultater efter brug af hulahopring

vægttab mave og lår
Med en hulahopring kan du tabe dig adskillige centimeter om taljen.

Når vi kigger på nye former for træning, så elsker vi at se før og efter billeder eller videoer af folk, som har haft succes med det. På den måde kan du ligesom være sikker på, at det her rent faktisk virker, og du vil kunne opnå det samme, hvis du lagde det samme arbejde i det.

Derfor har vi fundet frem til et par succeshistorier, hvor folk har benyttet sig af hulahopringen. Så kan du selv se, at det rent faktisk virker, og at du også kan komme til at opnå samme resultater, hvis du køber dig en hulahopring med vægt.

IFORM tester hulahopringen

Først og fremmest har det landskendte online forum IFORM testet hulahopringen for at se, hvor meget det giver. To kvinder skulle i seks uger kun træne ved hjælp af en hulahopring med vægt, og deres resultater var ret gode.

Den første kvinde, Helle, endte med at tabe sig fire centimeter rundt omkring taljen. Hun startede ud med et taljemål på 87 centimeter, og efter de seks uger var taljemålet røget ned på kun 83 centimeter. Udelukkende ved at bruge hulahopringen.

Lene, den anden kvinde der skulle igennem de seks ugers træning, smed lidt mere end Helle. Hun startede på 78 centimeter, og efter de seks uger med fast træning var der røget hele fem centimeter af hende, så hendes taljemål kun var 73 centimeter.

Begge to beretter om markante forskelle i mavemusklerne og rygmusklerne. Derudover kan der ses tydelig spor af træningen i spejlet, hvilket jo er det allervigtigste.

Taljemålet kan også blive større

Dog er du ikke garanteret, at dit taljemål bliver mindre. Er der ikke meget fedt at ryste af, så er det jo musklerne, der begynder at tage til relativt hurtigt, og så vil du formodentlig få et større taljemål, fordi du bygger muskler på ved at træne med hulahopringen.

Det er der også flere kvinder, der eksempelvis bekræfter inde i denne forumtråd på Q.dk. Der er flere, der har fået et større taljemål, efter de har trænet i et stykke tid med en hulahopring med vægt på.

Dog er det vigtigt at understrege, at så længe det er muskler, du bygger på, så er der ikke noget i vejen med at få et større taljemål. Derfor er det også essentielt at sige, at det er spejlbilledet, der giver dig det endelige svar. Badevægt og målebånd afgør ikke, om der er tale om fedt eller muskler.

Effektive øvelser

Hvis du savner nogle lidt andre øvelser end lige netop den ene hulahopringsøvelse, vi alle sammen kender fra barndommen, så er det en god ide at følge med her. For her har vi samlet et udpluk af videoer, hvor du kan få nogle flere fede øvelser, som du kan lave med din hulahopring.

Hulahop med Sanne Larsen

Sanne Larsen har lavet nogle gode videoer til dig, der gerne vil i gang med at træne med en hulahopring med vægt. Og hun fokuserer langt fra kun på den ene hulahopringsøvelse, vi kender i forvejen.

Hun viser dig mange gode øvelser, hvor nogle af dem minder om den klassiske måde, bare gjort lidt anderledes og peppet lidt op, mens hun også viser dig nogle alternative træningsøvelser, hvor du eksempelvis ruller med ringen frem og tilbage på gulvet i et højt tempo, eller den hvor man bruger hulahopringen som vægtstang.

Alt i alt er hun rigtig god til at give dig komplette øvelser, som du selv kan bruge derhjemme. Hvis du gerne vil se nærmere på nogle af de træningsøvelser, hun har lavet, så kan du se dem i videoen herunder.

Se videoen her

En god omgang træning

Hvis du gerne vil have et mere komplet træningsprogram, som du kan følge, når du skal i gang med at træne med din hulahopring, så kan det være en god ide at se denne video.

For her kommer du nemlig med i Fox studiet, hvor du kan få et komplet træningsprogram, som du kan bruge derhjemme. Der er mange gode øvelser i denne video, og det betyder ikke noget, hvis du ikke er så god til engelsk. Du skal bare gentage øvelserne, og så er det jo underordnet, om du forstår, hvad de snakker om.

En god video til dig, der bare gerne vil i gang med en god omgang hulahoptræning med det samme.

Komplet hulahop træningsprogram til at forbrænde kalorier

Vil du bare gerne i gang med at forbrænde en masse kalorier, så er det en rigtig god ide eventuelt at følge dette træningsprogram. Der er nemlig sat fokus på at få forbrændet en masse kalorier, så du kan få raslet nogle af kiloene af.

Vær dog opmærksom på, at der i denne træningssession er lagt stor vægt på at hulahoppe på forskellige måder. Så hvis du ikke er så skarp til at svinge med en hulahopring endnu, så kræver det nok lige et par forsøg for at kunne mestre nogle af de øvelser, de laver i videoen.

Men er du god til det, så er det bare med at kaste dig ud i dette spændende hulahopring træningsprogram, så du kan få svedt nogle af de mange kalorier af.

Virker det at træne med en hulahopring?

Der er ingen tvivl om, at det virker at træne med en hulahopring. Især hvis du vælger en hulahopring med vægt.

Så har du endnu ikke fået bestilt din egen hulahopring, er det bare med at komme i gang. Så kan du både få opbygget en muskuløs mave og få forbrændt en masse kalorier. På den måde kan du nemt komme i form og se brandgodt ud.

Hulahopring med vægt til arme

Der er også blevet lavet hulahopringe til armene. Dog kan du vel ikke længere kalde dem hulahopringe, når de ikke er beregnet til at hulahoppe med.

Men de er i samme støbning, og de er velegnet til at komme af med de såkaldte mormor-arme, som mange går og slås med til daglig. De kan være svære at komme af med, men her skulle disse ringe til armene altså fungere utroligt godt.

Så hvis du er en af de kvinder, der går og har problemer med de her mormor-arme, så er det da værd at prøve en såkaldt hulahopring med vægt til arme. Det kan i hvert fald ikke skade, og der er jo ingen tvivl om, at dine arme vil blive trænet.

DEL

INGEN KOMMENTARER

SKRIV EN KOMMENTAR