
Kender du én, der tilbringer alt for mange timer om ugen i fitnesscentret, eller som står op tidligt hver dag for at løbetræne inden arbejde, så er vedkommende højst sandsynligt en vaskeægte træningsjunkie. Træningen er mere en livsstil end en hobby, og det er derfor et rigtig godt valg at give vedkommende noget træningsudstyr i gave, hvad enten der er tale om fødselsdag, jul eller noget helt tredje.
Pulsur
Pulsure findes i et hav af udformninger og prisniveauer. Nogle måler udelukkende pulsen, mens andre har adskillelige funktioner, der kan bruges til forskellige typer af træning, eksempelvis skridttæller, kalorietæller og søvn-tracking.
Pulsbælte
Et pulsbælte er typisk mere præcist end et pulsur, og til visse typer af træning egner det sig bare bedre. Det er lidt en smagssag, hvad træningsfolk foretrækker, og nogle ønsker sig endda begge dele for at være dækket ind.
Løbesko
Aktiv træning resulterer i et stort forbrug af løbesko. Et gennemsnitligt sæt løbesko holder omkring 800 kilometer. Det vil sige, at hvis der løbes 40 kilometer om ugen, bør løbeskoene udskiftes hver 20. uge. Derfor er det en rigtig god gave til træningsglade folk. Sørg for at undersøge den korrekte størrelse, og om modtageren har et favoritmærke.
Skridttæller
Uanset, om modtageren løber eller blot går lange eller mange ture, kan det være praktisk med et en skridttæller, så der kan holdes styr på antallet af skridt. Det kan være rart i forhold til at nå dagens eller ugens mål. Skridttællere fås i mange forskellige varianter og prisniveauer.
Abonnement på træningsmagasin
De fleste træningsjunkies har en masse udstyr i forvejen, og derfor kan det være svært at ramme plet med en god gave. At købe et abonnement på et træningsmagasin er at tænke lidt ud af boksen. Her giver du modtageren mulighed for lidt hyggelig læsning og inspiration til træning og indkøb af udstyr fremadrettet.
iPhone-holder
Der findes efterhånden rigtig mange gode apps til iPhones og andre smartphones, der kan erstatte pulsur, skridttæller, kalorietæller, mv., hvorfor det er rigtig smart at købe en iPhone-holder til overarmen. Det sparer mange penge på udstyrskontoen, og det giver muligheden for at høre musik på løbeturen eller under træningen.
Headset
Er gavemodtageren én af dem, der elsker at træne igennem til høj musik, er det værd at tænke på det praktiske aspekt. Nogle headset er bare mere egnede til træning end andre. Overvej eksempelvis et bluetooth headset, så ikke ledningen kommer i vejen.
Kettlebell
Sjov mulighed for træning derhjemme eller på farten.
Sjippetov
Lige til at putte i tasken og tage med eller hive frem på stuegulvet.
Træningstøj
Altid en sikker vinder. Tilpas træningstype og undersøg, hvilken størrelse modtageren bruger. Eller giv et gavekort. Det kan for eksempel være shorts og t-shirt til fodboldspilleren.